1.4 - Sygdom i Sayama Report | World Anvil | World Anvil

1.4 - Sygdom i Sayama

General Summary

1.4 Lampen. Sygdom i Sayama Lampen Ai, Hektor og Theos kommer tilbage til Sagindoyo og fortæller, at Ramon er død. Hektor holder sig i baggrunden og prøver at være diskret med sit 2 meter lange sværd. Ai, Hektor og Theos giver Delmyso Kun kortet over Katsaka Tower og fortæller, at Delmyso Upton var opsat på at lede efter skatte, fordi han vidste, det ville interessere hans far. Guvernør Kun bliver rørt og siger gerne ja til at give dem en rundvisning i sit private skatkammer som tak. Endelig får Theos lejlighed til at se nærmere på den Lampe, der har vækket hans nysgerrighed senere! Men i det øjeblik, Theos rører Lampen, får han et syn af, hvordan han i et tidligere liv selv har smedet den, samt en til, der ligner den, og han giver sig til at lyse - endnu kraftigere end Hektor gjorde, da han fik sværdet. Theos prøver forgæves at dække over det mærke i hans pande, der udsender lyset, men det lykkes ikke. Delmyso Kun er forfærdet, men lover at lade Ai, Hektor og Theos slippe væk, da han står i taknemmelighedsgæld til dem. Hvis de altså tager af sted NU! Så det gør de.   Sygdom Da Ai, Hektor og Theos rejste hjemmefra, passerede de en hostende kvinde på vej ind i byen. Og ganske rigtigt: da de vender hjem til Sayama efter deres eventyr sydpå, er der en mystisk sygdom i byen. Mange er allerede døde, og Ai’s yndlingslillesøster Ah ligger syg.   Zhao-familiens folk henter de døde og kører dem væk på kærrer.   Ai’s mor og Sayamas kloge kone har arbejdet på at hjælpe de syge og har erfaret, hvor lang tid sygdomsforløbet normalt tager fra feberen tager fat til den syge dør.   Theos prøvede at finde ud af noget om sygdommen ved at spørge den kloge kone og apotekeren.   Hektor og Theos går op til Zhao’s bolig, mens Ai passer sin syge lillesøster. På vejen møder de Quing og Ping fra Kwongs bande. De vil tilsyneladende gerne slås og gør deres bedste for at provokere især Hektor, men Hektor og Theos går bare forbi dem.   I gården ved Zhao’s hus taler de med nogle af de af Zhao’s mænd, der kører de døde væk og får at vide, at de bliver kørt til en lysning i en lille lund ved et vejkryds lidt uden for byen. De taler om, at det er et fysisk anstrengende og sørgeligt job at slæbe de døde, og at man risikerer at blive smittet, men nogen skal jo gøre det.   Hektor og Theos møder overhovedet for huset Zhao og tilbyder deres og huset Changs hjælp - sygdommen angår hele Sayama, uanset om man er allierede eller konkurrenter. Den gamle Zhao siger tak og ønsker, at hans egen søn, Davari, interesserede sig for hjælpe. Davari sidder bare på sit værelse og er ligeglad, siger han.   Og så skete der en hel masse, jeg (Terese) ikke kan huske i detaljer.   Var der ikke faktisk også endnu et slagsmål på Den Gyldne Blomst nede ved havnen?   Ai kommer op til huset Zhao. Der er en konfrontation med Davari, der ikke vil lade os komme til en mystisk bog, som han sidder med. Han nævner, at han “ikke har brug for så mange flere”.   Vi får overtalt Quing til at hjælpe os. Selv om vi er gamle fjender, er sygdommen i byen vigtigere.   Ai regner ud (men jeg kan ikke huske hvordan), at Davari har startet sygdommen og skal bruge de døde til at lave etellerandet frygteligt ritual uden for byen.   Davari har kun halvvejs kontrol over sygdommen, som nu lever sit eget liv. Vi prøver at overtale ham til at stoppe den, men han er ret ligeglad.   Vi kommer tilbage til huset Chang. Ai helbreder Ah (hvordan?) og begynder at lyse rigtig, rigtig meget! Far Chang siger, at de må forlade Sayama, for naboerne vil tage dem for dæmoner.   Vi tager ud af byen - og har vist Quing med? Første mål er den lille lysning i lunden ved vejkrydset. Her er Zhao Davari sammen med en skummel fyr med et hvidt mælkeøje i en hvid kåbe, som vi vist har set før.(han kommer fra Theos’ baggrundshistorie)

Rewards Granted

Experience Points: 5

Campaign
What's Past is Prologue
Protagonists
Report Date
16 Feb 2020

Remove these ads. Join the Worldbuilders Guild