Eliskvorummet
Eliskvorummet er regeringen på Elis. Kvorummet er et meritokrati, som kræver mange års læring og eksamination for at blive optaget i. Det er ikke muligt at tjene en funktion i Kvorummet uden at have gennemført et minimum af eksamener og gennemført 15 års skolegang.
Structure
Kvorummet omfatter al regering af planeten. Øverst sidder Mandarinatet som ledelse af de 9 Mandariner. Under denne ligger Bureaukratiet og nederst i hierarkiet ligger arbejderklassen. For at blive valgt til Bureaukratiet skal man gennemføre en stor mængde eksaminer og leve op til en række formelle krav.
Bureaukratiet deles op i 10 departementer, som hver ledes af en rektor. Der er følgende departementer:
- (Departement for) Arbejderklassen
- Energi
- Handel
- Jura
- Kultur
- Landbrug
- Sundhed
- Transport
- Uddannelse
- Økonomi
History
Kvorummet opstod som et modsvar på mange års nepotisme blandt adlen og de kongelige og i 2987 to en række af de mest profilerede forskere og rektorer på planetens universiteter magten gennem en lang række juridiske kampe mod den daværende elite. Herefter satte de 9 ledere af oprøret sig og skrev Meriterklæringen og udråbte dem selv som de første Mandariner på Elis.
Det var det første Kvorum som fastsatte de eksaminer, som skulle udskifte de siddende Mandariner. Det viste sig hurtigt, at spørgsmålene på områderne blev sat fast ud fra politiske årsager og ofte ville én Mandarin stille spørgsmål, som de vidste en anden ville være dårlig i, for at få denne ud og en potentiel kandidat ind. I 2995 havde der været 13 udskiftninger og styret var tæt på gå under på grund af den store omskiftelighed. Her blev det vedtaget at Mandariner blev valgt for livstid eller indtil de abdicerede.
Herfra blev eksaminerne udvidet. Når en Mandarin forlod sit embede skulle en ny kandidat findes blandt Rektorerne for de enkelte departementer. De 8 resterende Mandariner blev bedt om at lave hver deres eksamination, som skulle gennemses af alle inden den kunne godkendes. Disse eksaminer ville fokusere generel dannelse og omfatte alt fra litteratur og filosofi til historie om andre planeter. Hver gang ville Kvorummet stemme om hvilken af Mandarinernes eksaminer, som de betragtede som den sværeste og denne ville få titlen Zui Nan og skulle være den sidste eksamen for potentielle kandidater. Herudover skulle alle 10 rektorer indlevere en eksamen på deres eget område, som de selv var fritaget fra, der var derfor god grund til at gøre denne så svær som mulig.
Resultatet og indholdet af de 17 eksaminer bliver aldrig offentliggjort. Det vides dog at kandidaterne skal have en tilstrækkeligt høj score for at kunne komme i betragtning som Mandarin. I 3023 døde Mandarin Maja Shivani og da hun skulle erstattes startede en periode på 12 år med kun 8 Mandariner, da ingen af kandidaterne kunne få en tilstrækkeligt høj score til at komme i betragtning som erstatning. I 3033 døde Rektor Anna Fulbert og på kun to år gennemførte Professor Yanni Konstantinos eksaminerne for både Rektor og Mandarin. Konstantinos overtog embedet som Øverste Mandarin i 3042 og bestred den post indtil sin død i 3087 kort inden fejringen af 100 året for Kvorummets oprettelse.
Kommentarer