BUILD YOUR OWN WORLD Like what you see? Become the Master of your own Universe!

Remove these ads. Join the Worldbuilders Guild

Flynn - Belton Flynn Mist

Belton Mist

Belton voksede op i en hyggelig lille selvstændig by, hvor halflings og mennesker levede sammen i fred og fordragelighed. Han tilbragte meget af sin tid på byens bibliotek, hvor han både sugede viden til sig, og begyndte at drømme om eventyr i fremmede lande. Desværre var byens naboer ikke så fredelige. Anført af den onde Vlad blev Beltons by angrebet, og selv om den forsvarede sig bravt, måtte de flygte op i nogle nærliggende bakker, hvorfra de kæmpede videre. Benton var ikke meget for at slås, men lærte sig dog at slås. Det han gjorde mest nytte med, var dog den viden om at behandle sår og skader han havde læst sig til. Men krigen mod Vlad og hans folk gik ikke godt, og da Beltons to bedste venner døde under et forsøg på at plyndre Vlads våbenlager, besluttede han sig for at gøre alvor om sine planer om at rejse ud i verden. Selv om det var en lille by Belton var vokset op i, var og blev han et bymenneske. Snart fandt han sig selv i en noget større by, hvor det lykkedes han at få job hos en af de lokale handelsmænd. Han fandt hurtigt ud af at der foregik mystiske ting i chefens forretning, men han valgte at blande sig udenom, og koncentrerede sig om regnskaberne, som var det han blev hyret til at ordne. Benton blev også meget optaget af de sikkerhedssystemer der fandtes i huset, og da han opdagede at regnskabet dækkede over at hans chef havde gang i ulovlige forretninger, fattede han den plan at "komme til at tage" nogle af de mange penge der blev tjent på ulovligheder. Han brugte lang tid på at forberede det, og valgte omhyggeligt et tidspunkt, hvor han kunne få pengene ud, og ville kunne være langt væk med dem før noget blev opdaget. Men noget gik galt, og Belton slap kun akkurat derfra med livet i behold og uden de pange han havde forsøgt at stjæle fra sin chef. Nu er han så flygtet til en anden by, hvor han overvejer om det måske var på tide at realisere sin barndoms drøm om det store eventyr.

En velklædt og nydelig lille hobbit, som ingen kunne mistænke for at lave fusk, og af og til få et raserianfald. Han er meget nysgerrig af natur, for det meste ret hjælpsom, men også en smule grådig.

View Character Profile
Age
36
Children
Gender
Male
Height
88cm

Remove these ads. Join the Worldbuilders Guild

Eventyr til havs

Efter en meget lang rejse nåede vi frem til destinationen, en havneby ved navn Port Boswell, som er flådebase for Concord. Da jeg var på mit sidste guldstykke, begyndte jeg straks at lede efter job. Det viste sig at guvernøren ledte efter kampduelige folk til en opgave. Det lød som en farlig opgave, men nu havde jeg besluttet mig for at realisere min drøm om det store eventyr, så lidt fare måtte jeg vel så acceptere. Min erfaring med kamp var fra modstandskampen mod besættelsesmagten i min fødeby, og den var mest som medic for dem som faktisk kæmpede, og det var en kamp vi endte med at tabe. Men det fortalte jeg selvfølgelig ikke guvernøren. Så jeg blev hyret, og straks sendt til et mellemstort krigsskib hvor jeg mødte noget af besætningen, samt de andre der var blevet hyret specielt til opgaven. De andre var en wizard ved navn Darius, en lejesoldat, og to detektiver. Dem jeg fik mest at gøre med var dog Spirit, Bredon og Eric. Spirit kan noget forskelligt magi, de to andre er kriger-typer. Vores opgave var at hjælpe med at opklare et overfald på et handelsskib. Det lignede et angreb fra Dominion, men der var ting som ikke passede med hvordan D plejer at operere. Undervejs stødte vi ind i et magisk stormvejr, hvor vi blev angrebet af et skib fyldt med skeletter. Vi fik nedkæmpet nogle af skeletterne, og skibets chefanonér, en goblin ved navn Spark, sørgede for at springe resten af dem i luften og sænke deres skib, hvorefter den magiske storm forsvandt. Vi opdagede endnu et skib som var blevet angrebet. Den eneste overlevende fandt vi i en tønde sild, hvor han havde gemt sig. Mærkeligt nok havde de ikke taget de mange våben skibet havde i sit våbenkammer og andre varer var også urørte. Jeg "kom til" at tage nogle magiske krystaller jeg fandt i et skrin. Mener jeg har set en kok bruge sådan nogle til noget madlavning en gang. Men kan ikke regne ud hvad de skal have med madlavning at gøre. Må få dem undersøgt nærmere. Men tilbage til eventyret: Vi kom på sporet af en mystisk sort skib ved navn Soul Ripper. Nu er vi så på vej ind til en lille ø, i området mellem Dominion og Concord. Tilsyneladende en handelsplads. Men jeg er ikke glad ved det.

Comments

Please Login in order to comment!